Eksklusivt - Danmark
Lasse Svan: Håber på revanche
Torsdag d.9/9 2010 er dagen som mange NFL fans har ventet på. Traditionen tro åbner de forsvarende Super Bowl vindere, fra New Orleans, ligaen og det bliver imod Minnesota Vikings.
Som passioneret Indianapolis Colts fan så er det selvfølgelig dem jeg glæder mig mest til at se. Men tanken om at sidde søndag efter søndag og nyde spektakulære plays, voldsomme hits og geniale taktiske træk lige meget hvilket hold det er, viser bare hvor meget jeg har savnet det. For der er jo en tørke for os fans. 7 måneder uden kampe, hvor vi skal fylde hverdagen ud med hvad vi nu kan for at overstå den lange ventetid. 7 måneder hvor man håber ens hold bliver stærkere end sidste år. Og 7 måneder skal man vente på at få revanche for nederlaget i Super Bowl.
Men nu er de 7 måneder næsten overstået og træningskampene er i fuld gang. Selvfølgelig skal man være lidt påpasselig med at udlede alt for meget af dem, men jeg syntes nu alligevel der er et par hold som ser spændende ud i år. San Fransisco 49´ers ligner et hold som har fået det til at fungere og det endda uden at have haft deres største stjerne, RB Frank Gore, i spil de første to træningskampe. Da de udover det er i en af de svagere divisioner i ligaen så syntes jeg det ser ud som om 49´ers vil være et godt bud på en slutspilsdeltager. Miami Dolphins som sluttede 7-9 sidste år ligner også et hold som kan komme i slutspillet. Tilførelsen af Brandon Marshall er måske lige det de manglede i forhold til sidste år. De er dog i en lidt stærkere division, med New England Patriots og sidste års AFC finale tabere New York Jets. Så skal jeg selvfølgelig lige runde Indianapolis Colts. Sidste års Super Bowl tabere har et stærkt hold igen i år. Statistikken siger at Super Bowl taberne går ned med flaget året efter, men jeg tror at Colts bryder den statistik. De har samme hold som sidste år og dertil kommer x-faktoren i forsvaret Bob Sanders som sad ude det meste af sidste sæson. Kan han holde sig fri af skader i år så tror jeg Colts bliver at finde sidst i Januar igen.
En anden ting som jeg vil anbefale jer i forbindelse med den nye sæson. Mange gør det sikkert allerede men find nogle venner som også følger med og få så startet en fantasy league. Igen i år skal jeg spille med i fantasy og efter sidste års tyveri er jeg klar til revanche.
Så kom ud og køb magnumpartier af popcorn eller hvad i nu hygger jer med til en søndag aften med NFL i fjernsynet. Glæd jer til endnu en sæson hvor alt kan ske. I træningskampene har vi eksempelvis allerede set en Chad Ochocinco fra Cincinatti Bengals som simpelthen blev nødt til at sende en statusopdatering til sin Twitterprofil hele to gange i løbet af en kamp. Det kostede ham en bøde på 25.000 dollars.
Hav en fantastisk sæson.
Go Colts!
Mvh. Lasse Svan.



